Når jeg siger et ukompliceret parforhold, hvad føler du så?

Ukompliceret = for kedeligt i længden for dig?

Eller mærker du lettelse – sådan en ahhhhhh-følelse?

 

For mig er tanken om et ukompliceret parforhold en lettelse. Det føles som frihed.

Det giver mig energi, mens tanken om (og altså også det at være i et) kompliceret forhold dræner mig.

Jeg kan nærmest mærke tungheden og bekymringerne vælte ind over mig. Det føles slidsomt.

 

For mig er et nemt parforhold et, hvor:

  1. du føler mig tro mod dig selv (det er nemlig ikke slidsomt, men let)
  2. hvor du føler dig elsket.

 

Du ved, at du er tro mod dig selv når:

  • Følelsen i din krop og mave er mere en lettelse end en sammensnøring
  • Det, du gør, gør dig glad og du mærker nydelse
  • Du ved, hvad der skal til for at skrue op og ned for dit overskud (og glæde og lyst, skal jeg hilse og sige)
  • Du er respektfuld ærlig overfor dig selv og andre. Med andre ord kan du være dig selv og mærke dine grænser uden at være et røvhul
  • Du tager ejerskab for din kærlighed og liv

 

Du ved, at du føler dig elsket når:

  • Føler dig accepteret som den du er
  • Glæder dig til at komme hjem til din kæreste
  • Du føler dig tryg og har mod til at sige det, der måske kan være svært at sige

 

Allerkærligst, 

Christiane

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.