);
Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Undgå skilsmisse. Lad være med at lave denne fejl.

 

Hvis din partner har et problem i jeres parforhold, har I begge et problem. For hvis du negligerer din partners udtryk for ikke at være glad i parforholdet og hendes eller hans appel for, at I taler om det på en konstruktiv måde, kan det have den fatale konsekvens som de fleste forsøger at styre udenom: skilsmisse 

 

undgå skilsmisse

 

Her kommer et inderligt ønske fra mig til dig.

Ikke kun som terapeut og coach, men også fra én der har været der selv.

Du kan også se videoen om samme emne her

 

En tilbagevendende begivenhed i min terapeutiske praksis er det jeg kalder “en postgang for sent”. Kort fortalt er det par, som i meget lang tid har haft udfordringer i kommunikationen og måske også sexlivet.

 

Det mest almindelige er, at kvinden føler, at hun i flere år har forsøgt at gøre sin mand opmærksom på, at hun egentlig ikke trives så godt i forholdet, men føler at han afviser hende med enten at det er hende, der skal fixes eller at de kan klare det selv (rollerne kan være omvendt – byt selv om på “ham” og “hende” i det følgende).

 

Når hun endelig efter lang tid foreslår parterapi eller anden hjælp, afviser han.

 

Det er først når hun efter flere års tvivl, tomhed, ensomhed og frustration begynder at nævne den skilsmisse, som hun så mange gange har tænkt på, at han forstår alvoren. For mange mænd kommer det som et chok. Nok har han også efterlyst fx. mere intimitet og sex i længere tid, men har ikke opfanget hvor fortvivlet hans kone er.

 

Der er ingen, der foreslår at bruge tid og penge på parterapi bare for sjov. Det er en oprigtig appel. Og måske det sidste halmstrå før det er for sent. 

 

Måske har manden har lukket øjnene for hendes tidligere udtryk for ikke at trives i (ubevidst) frygt for at den snak netop skulle belyse problemerne og dermed lede til skilsmisse.

Måske er han bange for, hvad en terapeut afdækker. Eller at blive peget på af en terapeut som værende kilde til og dermed “skyld” i problemet (til info: det er aldrig hensigten med parterapi at få nogen til at føle sig forkerte eller skyldige. Tværtimod – parterapi handler om rummelighed, accept og lytning).

 

Måske er han bange for at føle sig som en fiasko i ikke at kunne håndtere udfordringerne selv.

Måske har kvinden ikke været god nok til at få sit budskab tydeliggjort. Måske har hun håbet på, at alt mirakuløst ville løse sig.

 

Jeg ved bare, at når det er dén situation, som parret, der nu sidder i min hvide sofa kommer med, kan det ofte være for sent. For hun er følelsesmæssigt og mentalt flyttet.

 

Han sidder tilbage med følelsen af at blive slået hjem i ludo af den usynlige spiller. Han prøver at forstå. Hun prøver at forklare. Men på nuværende tidspunkt har begge sat så meget følelsesmæssig panser op, at de ikke når ind til hinanden.

 

Et kærligt og fortroligt parforhold bygger på viljen til elske hinanden og sig selv. Det bygger også på respekten for egne og den andens behov og grænser. Rummeligheden. Accepten af forskellighed.

 

Dine sanser er dine bedste venner

Min appel er: når din partner nævner noget som hun eller han er utilfreds med, ked af eller føler sig tynget af i jeres parforhold, så LYT. Tag det alvorligt. Stil dig til rådighed ved at spørge: Hvad har du brug for? Læg dine egen forklaringer og forsvar og måske anklager på hylden. Bare lyt. Kig ham eller hende i øjnene. Tag hendes/hans hånd. Vær til stede.

 

Hvad skal man gøre, når man har foreslået parterapi og blevet afvist?

Jeg tror ikke at der er ét enkelt rigtigt svar på det, da vi er forskellige og parforhold kan være i forskellige stadier.

 

Her får du nogle bud på, hvad du kan gøre. De supplerer hinanden.

 

Den måde du lytter på, at afgørende

Alfa og omega i denne slags svære følelsesmæssige situationer er at være så åben og anerkendende som muligt. I har hver jeres sæt erfaringer og synspunkter, som er ligeværdige. Hvis du vil have ret, har du lukket af for at lytte og se andre sider af sagen. Målet er at få mere kærlighed og nærhed mellem jer. Det starter nu.

 

Hvis du føler at du har foreslået parterapi eller måske anden hjælp og blevet afvist i det og samtidig, at I sidder fast og har svært ved selv at løsne op for de udfordringer, som I har, foreslår jeg, at du nævner det igen. Uden kritik. Som et oprigtigt ønske.

 

Meget tit tror vi, at vores partner har hørt alt hvad vi siger. Men det gør de sjældent.

Kig din partner i øjnene, tag hans eller hendes hånd og kom med dit ønske igen. Bedst når I ikke er i affekt. Hold det helt kort med udspring i dig (drop lang forklaring, bebrejdelser eller historier fra fortiden). Fx. ”Jeg føler at vi sidder fast. Jeg kunne godt tænke mig at vi prøvede at se, om parterapi kunne hjælpe os”.

Måske skal din partner have lov til at summe over det. Det er ok. Det har du sandsynligvis også gjort.

 

Noget andet du kan gøre er, at invitere din partner til at komme med andre ideer eller inspiration til hvordan I kommer ud af den følelsesmæssige dødvande og måske kedelige kommunikative vaner, I er havnet i.

Lyt godt efter.

 

Jeres måde at kommunikere på er vigtig

 

Tal fra hjertet med udspring i dine følelser. Kort, sandt for dig og med stor ømhed overfor den anden og jeres relation.

 

Du kan også hente hjælp selv. Nogle gange kan det være rigtig fint at få styr på egne tanker og følelser. Vores parforhold er skabt af dynamikken mellem os. Baseret på vores kærlighed og adfærd. Små justeringer i fx din adfærd og energi ind i relationen kan have stor indflydelse på dynamikken.

 

Er parterapi ikke dyrt?

 

Det koster at få god hjælp. Relationer og følelser er komplicerede sager. For der ligger så meget i vores ubevidste sind og styrer meget mere end vi ved. Det kan vi kun tage hul på, når vi bevidstgør os omkring, hvad der sker.

Det allerførste jeg foreslår at se på, er prisen for hvad der sker, hvis vi ikke tager vores kærestes ønske om parterapi – eller anden hjælp – alvorligt.

Alene i kroner og øre overstiger prisen for en skilsmisse langt prisen for et 5- eller 10-turs forløb hos en parterapeut.

 

Omkostningen ved ikke at foretage sig noget

Der er også den følelsemæssige pris for både jer og jeres børn. Ikke mindst ved skilsmisse. Der er også en pris ved at gammelt nag, svigt, skuffelser og vrede i jeres forhold, der ligger fejet ind under gulvtæppet. De fleste håber vist,  at det hele forsvinder. Men det gør det ikke.

 

De udfordringer og konflikter, som I måtte rende ind i, er ikke opstået overnight. De har ofte årelang historie bag sig. Selvom I aldrig har talt med børnene om jeres problemer eller skændtes foran dem, må du ikke tro, at de er upåvirkede. Den pris kan ikke måles i penge.

 

Vælg en veluddannet terapeut

Mange terapeuter – som jeg – har lange og ofte flere uddannelser bag os. Fordi vi ikke tager let på vores opgave. Alt imens jeg ønsker stor kærlighed, varme, nærvær og intimitet for alle, er det også meget smertefulde oplevelser og situationer, jeg tit står overfor.

Det er rammeste alvor og derfor vil jeg gerne give det allerbedste jeg kan til mine klienter. Personligt har jeg ingen intention om, at mine klienter skal gå i lange forløb. Det bedste jeg kan gøre, er at facilitere ny energi, nye perspektiver og metoder, som I selv kan arbejde videre med.

 

Hvis du gerne spare pengene, er det værd at undersøge, om din kommune tilbyder  gratis parterapi.

 

Vil du videre?

Ring til mig 61700777 eller skriv til hello@christiane.nu

Allerkærligst, 

Christiane

Fire trin til parforhold der holder. Ny intimitet, lyst og nærvær. Undgå skilsmisse

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.