Sådan mærker du, om du lever efter dine værdier – eller om du er kommet ud af integritet

Værdier og integritet

 

Værdier handler kort og godt om det, der er vigtigt for os.

Værdier er samtidig en del af vores kærlighedskode.

 

Det lyder enkelt, men paradoksalt nok kan vi mange gange opleve, at vi i realiteten handler modsat af det, vi tror, er værdier for os.

 

Enten fordi det ikke (længere) er en vigtig værdi for os her i livet, eller fordi vi handler imod vores integritet. Integritet er, når der er overensstemmelse mellem det vi gør og siger og vores værdier.

 

Nogle værdier kan gå på tværs af alle vores livsområder, mens andre kan være knyttet til nogle få eller et enkelt livsområde.

 

Vores værdier er en stor del af det ubevidste hos os, og alligevel fungerer de som motivationsfaktorer for vores handlinger.

Når vi bliver bevidste om vores værdier, får vi langt større mulighed for at vælge kvalificeret til og fra i livet.

Herudover får vi mulighed for at blive opmærksomme på værdier, som vi ikke synes godt om.

Måske har vi overtaget nogle fra vores forældre, som ikke længere passer ind i vores liv og den tid, som vi lever i.

Vores værdier udvikler sig i takt med den udvikling, vi gennemgår i livet.

 

Hvilke værdier tillægger du eksempelvis disse ord?

frihed

tryghed

kæresteri

nærvær

kærlighed

ærlighed

sundhed

mod

familie

børn

sex

lighed

kompetencer

nysgerrighed

mod

respekt

ansvar

kreativitet

troværdighed

sjov

venner

job

resultater

prestige

anerkendelse

at høre til

hjemmet

undgå skilsmisse

Integritet

 

At have integritet er at gøre det rigtige for dig, det, du ville gøre, hvis du var ligeglad med, hvad andre tænkte eller sagde om dig.

Det, du ville vælge at gøre, selv hvis andre ikke så det.

 

Integritet er meget personligt og noget af det dyrebareste, vi har.

 

Når vi er i integritet er vi hjemme i os selv og kan lide os selv.

 

Når vi ikke er i integritet, føler vi os ikke værdige.

 

Måske endda u-elskelige. Det er tit her, vi får brug for at retfærdiggøre os selv. Forklare og undskylde os selv over for andre og over for os selv.

Din personlige integritet er din.

Derfor kan ingen anden definere, hvad der rigtigt for dig.

Hvis du ligesom mig har været i tvivl om, hvad der er rigtigt for dig, kan det være benhårdt arbejde at lære at mærke din personlige integritet.

Den gode nyhed er, det kan trænes.

Personlige værdier og integritet hænger tæt sammen med selvfølelse. Er du nysgerrig kan du læse mere om det i bogen Kærlighed med Vilje, der bl.a. handler om hvordan du via bevidsthed at øge denne selvfølelse.

 

Her er et par ting, som du kan reflektere over, og som vil gøre det nemmere at leve i overensstemmelse med dine værdier og i integritet.

 

  • Hvilken fortælling vil du gerne kunne fortælle om dit liv?

 

Obs! Det handler ikke om, hvad andre skal sige om dig, men kun om hvordan du gerne vil leve dit liv, så du vil føle dig glad – føle, at du har levet dit liv fuldt ud uden fortrydelse.

At jeg …

 

  • Når du ser på din fortælling, hvad bliver så det vigtigste i dit liv?

 

  • Hvordan prioriterer du disse vigtige ting (værdier) i dag hver dag

 

  • Hvad i dit liv vil det give mening at justere på, for at du kommer til at leve dit liv i overensstemmelse med, hvad du gerne vil kunne se tilbage på som 80-årig (her kan du læse mere om 80-års øvelsen)?

 

Måske kan du holde skærmfrit mellem kl. 17-20 for at få mere kærestetid og nærvær i familien?

Måske kan du være modig og udtrykke din hengivenhed og kærlighed lidt mere?

Måske kan du være sårbar og lade andre komme tættere på dig?

Måske kan du skrue ned for ambitionerne omkring perfektionisme for at være til stede i livet med din elskede?

Måske kan du være 100% ærlig om dine følelser?

Måske …?

 

Lad mig hjælpe dig få styr på dine værdier og med at leve et liv i integritet, frihed og dyb kærlighed.

 

I al kærlighed, 

Din Christiane ❤️

 

PS: Du kan fx. starte med at booke en helt uforpligtende og ganske gratis kort telefonsamtale med mig. Det gør du her 👈

Eller give dit parforhold 10 minutters opmærksomhed om dagen i 21 dage og opleve den markante forandring i jeres connection og kærlighed, du vil se. Magien i 21 dage i Kærlighed med Vilje starter her 💫

Efterlad en kommentar




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.