gtag('config', 'AW-804813261', );
Skip to content
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Valentinsdag: Fup eller Romantik?

Eller: Skal vi boykotte Valentinsdag?

Jeg har hørt mange meninger om den “mærkedag” den 14. februar, som er ved at snige sig ind i Danmark.

Uanset om du bruger selve datoen til noget særligt med din partner eller ej, kan du godt bruge Valentinsdag alligevel.

Hvordan nu det? Det – og min personlige mening kan du læse lidt længere nede.

christiane.nu

Wow!

I udlandet – typisk de engelsktalende lande og så lige i Finland (!) er Sct. Valentinsdag kæmpestort. En millionforretning for blomsterhandlere, restauranter, guldsmede, chokoladebutikker og postvæsenet.

På Facebook ser jeg kommentarer som “lad os i stedet for kalde dagen for blomsterhandlernes fest dag” og “FUP!”.  

Jeg trækker lidt på smilebåndet, for det forekommer mig at det primært er mænd der kommer med den slags udtalelser.

Mænd, der måske føler sig presset til at vise kærlighed og romantik på kommando.

Og det er faktisk helt vildt forståeligt at de reagerer som de gør.

Nu kender jeg selvfølgelig ikke alle dem, der på Facebook kommer med den slags udbrud.

Til gengæld kan jeg sige, at for alle de mænd jeg personligt kender, der kommer med den slags udtalelser, gælder at de sjældent eller aldrig køber blomster eller små gaver med hjem til deres partner – hvis omtalte mænd da ikke er single.

Faktisk kan jeg med sikkerhed sige at kæresterne til netop denne kategori af mænd fortæller mig at de savner at få mere romantisk opmærksomhed.

Kan du se ironien?

Uromantiske mænd og længsler

Nu handler det her ikke om at hænge uromatiske mænd – eller kvinder – ud.

Slet ikke. For det er jo ikke fedt at føle sig presset ud i at skulle vise kærlighed og romantik – og da slet ikke på en dag som andre har bestemt.

Personligt går jeg 100% ind for Valentinsdag. Ikke fordi dette partout skal være en mere romantisk dag end så mange andre på året.

Man kunne jo sige at jeg går ind for at det skulle være Valentinsdag hver dag – også selvom den udtalelse i sig selv er en slidt floskel. Altså ikke med blomsterbuketter, chokoladeæsker, smykker og fine middage (og dog –  det lyder nu alligevel lyder temmeligt besnærende ;-))

Det ved vi alle godt er urealistisk.

Boykot endelig Valentin. Bare ikke dit parforhold

Det jeg mener er, at Valentinsdag faktisk kan være en virkelig god reminder om, hvor romatikken blev af i vores hverdag. Netop fordi vi bliver provokeret af at der er nogle andre der skal diktere os hvornår vi skal være romantiske. Når vi provokeres til at sige “det er bare noget blomsterhandlerne har fundet på”.

For der er brandsparkeme langt mellem romantiske øjeblikke i de fleste danske parforhold.

For skal et kærlighedsforhold bestå, er det vitalt at vi er opmærksomme på hinanden, at vi får brugt tid på at kigge hinanden dybt i øjnene og talt om vores længsler, drømme, vores bekymringer og glæder.

Husk kærligheden - christiane.nu

Det er vitalt at vi sætter tid af til at løse konflikter.

Det er vitalt at vi er nysgerrige på, hvad der giver den anden og dig selv glæde. Giver udtryk for det. Viser det.

Husk endelig at give dig selv glæde og fortæl din kæreste hvad der gør dig glad.

For uden at du kommunikerer det, har han eller hun ingen jordisk chance for at give dig det, du længes efter.

Det er på ingen måde noget der kun hører 14. februar til. Det er noget jeg nærmest vil kalde en menneskeret.

Og det starter hos dig selv.

For min skyld kan du boykotte den kommercielle Valentinsdag alt det du vil. Men lad for guds skyld være med at boykotte romantikken i det dit forhold.

Hav en vidunderlig dag, uge og måned. Men den romantik og kærlighed du selv ønsker og skaber!

 

Har du brug for hjælp til bedre kommunikation og mere romantik i dit parforhold?

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Ring på telefon 61 700 777 til en uforpligtende snak. Eller skriv til hello@christiane.nu

Hurra! Nyt e-kursus på gaden! Få succes med kærligheden. Nu og altid. Incl. de lækreste bonusser. Læs meget mere her!

sexolog christiane meulengracht

Christiane er specialist i kærlighedsfohold, stress og lyst

Kærligst, 

Christiane

Specialist i kærlighedsforhold og kvinders lyst. Stress-coach, sexolog, parterapeut og foredragsholder.

Jeg tror på:
  • At kærligheden kan vælges til
  • At når vi tager ansvar for vores eget liv og slipper både offerrollen og kontrollen, sker der mirakler.
  • Når vi bliver fyldt med god energi i vores privatliv, og føler os elsket og støttet, er vi bedst muligt rustet til at modstå stress i vores øvrige livsområder.
  • Når vi lever uden frygt, skam og fordomme, kan vi føle os frie til at elske og leve et liv med mod til at kommunikere og vedkende os vores ærlige behov og lyster.

Jeg hjælper dig til et intenst og rigt kærlighedsliv og stiller dig de spørgsmål, der får dig til at reflektere over hvordan du bedst kan leve det liv du ønsker.

Christiane Meulengracht har speciale i det bevidste kærlighedsforhold og stress. Uddannet Life- og Businesscoach, Stresscoach, Sexolog, Shadow Facilitator og Enneagram Master. Arbejder til daglig som parterapeut og personlig coach. Christiane holder foredrag om kærligheden, stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.  

[Klik her] Få min guide der kan booste dit kærlighedsliv. Helt Gratis. 

Ring på: tlf. 61 700 777

Skriv til: hello@christiane.nu. 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll To Top