gtag('config', 'AW-804813261', );
Skip to content
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Er dit parforhold en køkkenskuffe?

Dit parforhold er som en køkkenskuffe

 

I dag får du en udfordring.

 

Prøv at bytte om på indholdet af 2 køkkenskuffer. 

Fx. bestikskuffen med skuffen med andet køkkengrej eller de store knive. Det der er vigtigt er, at minimum den ene skuffe er en, som du bruger tit.

Og sæt så et videokamera op.

Øhh – Christiane, hvad har det med parforhold og kærlighed at gøre? tænker du måske.

 

Mine vaner er da ikke

 

Godt spørgsmål.

Det skal jeg sige dig: helt ufatteligt meget.

Altså ikke indholdet i skufferne, men vanerne (videokameraet kommer jeg til om lidt).

 

Jeg kan afsløre, at vi herhjemme (ok – måske var det mest mig) på et tidspunkt “optimerede” vores arbejdsgange og det indebar at flytte bestikskuffen og tallerkenskuffen.

Jeg vil også gerne indrømme, at det tog temmelig mange måneder før impulsen til at række ud efter den gamle skuffe i søgen efter en smørkniv forsvandt – også selvom den nu ikke-så-ny-længere indretning var langt mere praktisk ind tidligere.

 

Det fortæller noget om hvor svært det er for gamle, indgroede vaner at ændre sig.

Det gælder uanset om det handler om indretning af køkkenskuffer eller om vanerne i vores adfærd og ord i forhold til vores partner.

 

Det betyder altså at:

Vores hjerne er gearet til at lagre gentagne handlinger som vaner. Noget er en vane, når det vi gør, sker ubevidst. Bliver til en slags automatreaktioner. 

Vi skal altså ikke længere bruge energi på det. Det er – set fra et overlevelsesperspektiv  – smart, for så kan vi bruge vores fokus og energi på andre (mere ukendte og farlige) ting.

 

Dér hvor vaner bliver usmarte er, når de vaner vi har skabt, ikke gavner os – og i værste fald skaber afstand til det, som vi drømmer om. 

 

 

Hvad taler jeg om?

Her får du 7 eksempler på vaner:

 

  • Jo – det kunne være en vane med at komme hjem og være smadder træt. Så når du kommer ind af døren med en slukøret holdning, er energien du slæber med, lige så tung.

 

  • Det kan være vanen med at svare “det ved jeg ikke” før du egentlig har nået at tænke dig om – eller for at undgå at svare på noget, som enten er besværligt eller svært (eller som du er bange for afføder dårlig stemning hos din partner, hvis du er hudløst ærlig).

 

  • Det kan være vanen med at mødes eller forlade hinanden med et enkelt “hej”, frem for kys og kram.

 

  • Det kan være vanen med, at det er vigtigere at få styr på oprydning, næste dags madpakker osv i stedet for at bruge den sparsomme tid I har, til at være sammen.

 

  • Det kan være vanen med at lade dig/jer dumpe tungt ned i sofaen når klokken har slået 21 med hver jeres skærm.

 

  • Det kan være vanen med at undgå berøring i frygt for, at det leder til seksuelle forventninger

 

  • Det kan være vanen med straks at forklare dig (og det ender altid med at blive et forsvar), hver gang du mærker det der lille stik i brystet eller maven.

 

Du forstår hvad jeg mener. 

 

Du har nok også luret nu, at jeg så gerne vil have dig til at undersøge, om du mon har en lillebitte vane eller to, som trænger til “optimering”.

Som med fordel for dit parforhold kunne udskiftes med en lidt anden adfærd.

 

Det er her, videokameraet kommer ind i billedet.

Sæt et videokamera op. Allerhelst dér, hvor I befinder jer mest. Hos os er det her:

 

Afslør dine (dårlige) vaner - sæt videokamera op

 

Det er nemlig lige her – i jeres hverdag – at jeg inviterer dig til at få set på dine automatreaktioner og -svar.

Der sker noget, når vi ser vores adfærd udefra, som man jo gør på film.

Så er der nogle ting som bliver lysende klart.

Det bliver det nemt for dig at se, at der måske er ting som du gør og siger – helt uden, at du tænker over det – som ikke bringer jer tættere på hinanden.

Som måske slet ikke har noget med kærlighed at gøre.

Som i virkeligheden er blevet en dum vane. Ja –  undskyld at jeg er så ubehøvlet på dine vegne. Men den er dum fordi ikke bidrager til noget godt i dit liv.

 

Hvad er hemmeligheden i at ændre en dum vane til en god?

 

Der er flere metoder.

Her får du den ene.

  1. Først og fremmest må du opdage at du har vanen (med videokameraet) – og dermed gøre dig bevidst om, hvor i dit liv du risikere at selvsabotere.
  2. Hvad er konsekvensen af at fortsætte vanen?
  3. Hvad ønsker du at erstattes den med (du kan ikke erstatte en vane med ingenting)?
  4. Hvad vil gevinsten være?
  5. Nu kommer det svære: at fortsætte bevidstheden, så du kan stoppe dig selv, når du nu igen er på vej ned at den gamle, dumme vanes sti. Hvad kan du gøre for at hjælpe din hukommelse på vej? Er det post-its, notifikationer på din telefon, er det små skilte i hjemmet? Synliggør de nye gode valg, som du ønsker at tage. Du skal med andre ord minde dig selv om både gevinsten og din nye adfærd (det hedder nudging).

 

Er det virkelig så nemt?

Ja – for nogle vaner (overraskende mange vaner).

Andre stikker dybere. De har ganske enkelt med vores ubevidste selvopfattelse at gøre. Med indre forsvarsmekanismer at gøre. Men de kan også vendes.

 

Det har Signe erfaret

Det har bl.a. Signe gjort. Hun deltog på hold 1 af forløbet Happy Love . Her er, hvad hun siger om den største forandring hun har fået gennem forløbet:

Jeg har lært, at jeg kan vælge hvordan jeg vil reagere. Jeg trækker vejret og ta´r smilet på i stedet for at lade tankerne stikke af med mig. Jeg er blevet bedre til at bede om det jeg savner.

Vi har et valg. At kærlighed er et valg. Vi kan vælge at se på det gode i livet eller det der ikke fungerer.

Jeg tror, at det vigtigste for mig er, at jeg har lært, at jeg selv er ansvarlig for min lykke. Jeg gør ting der gør MIG glad og har fjernet nogle at de dårlige vaner i mit liv og erstattet dem med ting som er gode for mig og mit sind.”

 

Det er ikke nok at have intentioner

 

Online forløbet Happy Love handler nemlig både om at genfinde erotikken og være kærester og elskende og at holde de gode vaner, så du og I ikke risikerer at falde tilbage til gamle, dumme vaner, der intet godt gør for jeres kærlighed og samliv. 

 

For vi kender det godt: vi har så fine intentioner.

Vi ved godt, hvordan vi skal gøre.

Men gejsten holder kun kort tid.

Det er lidt som at melde sig ind i fitness-centret nytårsdag. Dér er vi top motiverede. Hele januar får vi trænet regelmæssigt. Men bum! Så sker der noget i februar, der gør at vi kommer ud af rytmen og det er sørme svært at finde den igen (og det lever fitnesscentret i øvrigt godt af…). 

 

Jeg vil gerne vise dig ikke kun hvordan I igen finder ind til at mærke hinanden, til begæret og trygheden – jeg vil så gerne vise dig hvor enkelt det i virkeligheden er at BEHOLDE den. For altid. 

 

Det betyder meget for mig, at du lykkedes med det du vil i kærligheden. Derfor har jeg også lavet en 100% tilfreds eller pengene tilbage garanti. 

 

Happy Love forløbet vil:

✔ Lære dig hvordan du tager de valg, der giver dig overskud til kærestelivet og sex

✔ Vise dig, hvorfor det er så vigtigt at dyrke det feminine og maskuline – og hvor nemt det er

✔ Give dig helt konkrete metoder til at være den kæreste, som du gerne vil være – så I kan genfinde gnisten og begæret

✔ Gøre dig i stand til at gøre gode intentioner til gode vaner

 

Efter 7 uger har du fået alle forudsætninger for at:

✔ Forbedre og dyrke en stærk og nærværende kærlighedsrelation med begær og tryghed

✔ At få skabt tid og overskud til at være kæreste og elskende

✔ Føle at du og det I har, er vigtigt – og at I har en fælles forståelse, der skaber en god dialog

✔ Acceptere op- og nedture – og hvad du skal gøre ved dem

✔ Skabe må oaser i en travl hverdag.

✔ Forkæle hinanden og mærke opmærksomheden i de små ting

 

Du kan være med fra i dag.

Så får du tilmed fuldt udbytte af de 6 live webinarer, som jeg har lagt i maj, juni og august.

Det første er 14. maj kl. 20.00.

Datoerne lægger jeg løbende i vore online-bibliotek, som du selvfølgelig har din personlige adgang til. Jeg sender dig også en reminder.

 

Hvad sker der på et Live webinar?

 

Det tager ca. 1 time og du kan betragte det som et miniforedrag med plads til spørgsmål.

Jeg er på live – og du kan benytte dig lige så tosset du vil af at stille mig spørgsmål om det, der ligger dig på sinde.

Det er skønt, at du er med live (foran din skærm) og foretrækker du at sende mig et spørgsmål på mail, er det fint.

 

Er Happy Love noget for dig? Ja, det er det præcis, hvis du:

  • Drømmer om at alt bliver bedre, når bare….[indsæt selv]
  • Føler at du kan have tendens til at miste dig selv i relationen
  • Er i et parforhold, hvor I har et fantastisk samarbejde om det praktiske, men knap så fantastisk et kæresteforhold
  • Føler dig ufri – og du opdager at du tager meget hensyn til din familie/partner – men du får ikke anerkendelsen, som du i virkeligheden ønsker
  • Hvis du skulle vurdere dit parforhold på en skala fra 1-10, ligger det på 8 eller derunder

 

Din investering i dit parforhold i dag er blot 699,-. 

For den pris får du tilmed din partner med helt uden beregning.

Ja tak til erotik og nærvær – for altid

 

Har du spørgsmål eller er i tvivl om det er noget for dig?

Skriv til mig på hello@christiane.nu – eller ring 61 700 777 (jeg kan være optaget af klienter, men læg en besked, så ringer jeg tilbage).

Allerkærligst,

Christiane <3

1 Comment

  1. Henrik V Blunck den 9. juni 2019 kl. 11:34

    Helt enig. Vi mennesker ER vanedyr, og det opdager man også, når man læser om det japanske Kaizen-princip. De største forandringer starter med de mindste forandringer et skridt ad gangen.

    Den menneskelige hjerne bryder sig ikke om, at gøre tingene i en ny rækkefølge. Prøv at tage sko på i modsat rækkefølge… Præcis som du påpeger, så vil den slags udfordre os, og det er sundt at ændre disse energier, for hvis vi ikke er opmærksom på det, så bliver det til sidst så indgroet, at man ender som vore gamle, som i nogle tilfæde er så fastlåste, at man slet ikke kan ændre det.

    Så gang i forandringerne derude i det ganske danske land. Det virker – og det giver ny energi! 🙂

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll To Top