gtag('js', new Date()); gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Er du for vred til at have lyst?

Vrede og lyst

Vidste du at…

Lyst og glæde

Lyst og glæde

Vrede og seksualitet hænger helt vildt meget sammen?

Ikke sådan at du behøver at være vred for at vise din seksualitet, men nærmere at hvis du undertrykker din vrede, vil det med stor sandsynlighed gå ud over din seksualitet.

Vreden sætter sig i underlivet. Hos både mænd og kvinder. Og blokerer vores seksualitet. 

Når jeg taler om vrede her, mener jeg den naturlige vrede vi kan føle når fx vores grænser overskrides, når vi føler os uretfærdiggjort, når vi føler os disrespekteret og lign. Det kan også være når vi føler os svigtet eller såret. Jeg taler ikke om aggression.

Mange af os – endog rigtig mange af os har som små lært at vrede skal holdes nede. I det hele taget formes vi jo af vores forældre og andre voksne, der har indflydelse på vores barndom. De lærer os hvordan vi bedst navigerer i vores samfund. Vi lærer at pakke uønsket adfærd væk. Vi lærer at gøre mere af det, vi får ros for.

Måske blev du også – ligesom jeg og mange andre børn – sendt på værelset til du var blevet ”god igen”. Vores forældre havde på ingen måde slette hensigter og det er stadig en praksis, der bruges en del i dag. Måske var det i dit barndomshjem som i mit – at fars vrede var det værste der kunne ske. Ikke at der var vold eller noget andet. Helt konkret hed det sig at far kunne sige ”vov”. (ja – grin bare, for det er morsomt. Og altså det jeg frygtede som barn).

Jeg er verdensmester

Og er du som jeg, har det resulteret i at du er verdensmester i at undertrykke vrede, at gemme den væk. Og at undgå vreden hos andre. For vi har lært at det er sådan man gør som pige – og det har vi taget med os ind i kvindeligheden. For mange kvinders vedkommende pakker vi vreden væk. Måske for husfredens skyld, måske fordi vi er bange for vreden, måske fordi vi tror at vi er dårlige mennesker når vi viser vrede, måske fordi vi har før oplevet at vi får dårlig samvittighed når vi har vist vrede. Med stor sandsynlighed er vrede ikke blevet taget godt imod i dit barndomshjem. Ingen har stået og rost os for at udtrykke vrede og opføre os på en vred måde.

Vi gør samtidig alt for ikke at opleve andres vrede. Vores partners, børns, kollegers, søskende, forældre.

Vi sluger kameler. ”Vælger vores kampe” – nogen vælger bare alt for få. Jeg var én af dem. Og de kampe jeg ikke valgte, tog jeg ind. Og dét jeg ikke vidste var, at når jeg gemte vreden væk, gemte jeg også lysten væk. Lysten til at leve mit liv fuldt ud. Lysten til sex. Modet, glæden og alt det, der egentlig kunne gøre mit liv noget mere farverigt og spændende. Gøre mig mere autentisk, afslappet, glad og åben.

Jeg har gennem mit liv gjort alt for at undgå andres vrede. For det har jeg lært hjemme at sådan opfører man sig som kvinde. I min verden var jeg den store, den rummelige, der bøjede af og sagde ”pyt”. Jeg valgte  at pakke mine egene ”negative” reaktioner væk  for at opretholde den gode stemning. Jeg var den ”voksne”. Syntes jeg.

Det kan der være god grund til. For vores verdensbillede virker meget lysere, når der ikke er vrede omkring os. Men der kan også være god grund til at du skal finde din indre vrede frem og give den plads.  At give udtryk for, når du føler at dine grænser er overskredet. At sætte grænser, før du mærker den dybe vrede som du undertrykker.

For hver gang vi sluger en kamel, går det lige i kroppen. Og for kvinders vedkommende går det tit ud over lysten. For  vores krop har svært ved at skelne mellem de følelser vi kontrollerer. Så når du har kontrol over vreden, kontrol over dine reaktioner, kontrollerer du også alle de andre følelser og reaktioner og lyst. Hvis vi forestiller os, at følelser er som en bølge – hvor udsving jo som bekendt er lige store både opad og nedad – giver det sig selv at når du begrænser den ene retning, begrænser du også den anden. Du kan også betragte det som et pendul. Udsving til den ene side kan aldrig være større end den anden.

Vreden går direkte i underlivet. Som manglende lyst eller impotens

For kvinders vedkommende går alt den vrede du undertrykker lige ned i underlivet og fjerner lysten. Vi lægger låg på at mærke vreden og lægger derfor også låg på at mærke livet. For lyst og vrede er begge livskrafter.

For mænds vedkommende går alt den undertrykte vrede lige ned i underlivet og giver impotens. For nøjagtigt de samme årsager som kvinder. Vi lægger låg på vreden. En livskraft og drivkraft i os. Og lægger samtidig låg på andre drivkrafter og livskrafter.

Jeg var der tidligere i mit liv. Jeg var den der glattede ud. Jeg var den der bøjede af. Jeg var den, der lod være med at sige noget af hensyn til den ”gode” stemning. Og det gik i dén grad ud over min lyst. Hvor ville jeg ønske at at jeg havde lært at leve livet lidt tidligere. At jeg havde turdet være vred. Turdet mærke, udleve og give slip.

Har du også mistet lysten?

Sluger du kamelerne?

Undertrykker du dine egne ”dårlige følelser”? Gør du alt i verden for at andre ikke skal blive vrede?

Måske hænger det hele sammen.

Det gjorde det for mig.

Vil du have hjælp til at være den ægte dig med alle de fantastiske følelser du indeholder?

Vil du have mere lyst og glæde i dit liv?

Så kan jeg hjælpe!

Skriv til mig på hello@christiane.nu eller ring 61 700 777.

Skriv gerne en kommentar. Del egne erfaringer eller skriv hvad du synes om artiklen. Jeg bliver glad for at høre din mening!

Kærligst,

Christiane – Kvinde, coach og terapeut

Christiane Meulengracht er uddannet Sexolog, Parterapeut, Coach og Enneagram Master med speciale i kvinder, livsglæde og lyst. Parforhold og stress. Christiane holder foredrag i virksomheder om stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad kæreste, mor og kvinde.

Blogger om sex, lyst og moderne parforhold på www.christiane.nu
Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu eller telefon 61 700 777.

Hvis du gerne vil læse mere om Christianes rejse i at finde lysten, så læs med her: LYST

Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu  – eller læs mere om kontakt og priser for sessioner her

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.