6 gode råd når du overvejer parterapi

 

Overvejer du eller I parterapi?

Hvordan vælger man den rigtige parterapeut?

Er parterapi spild af penge? 

 

6 gode råd når du skal vælge en parterapeut

Det er et vigtigt valg. Så du ikke spilder tid og penge (og det gør du ikke når du vælger en god parterapeut).

Vær opmærksom på dette:

 

Tavshedspligt

 

Terapeuter har tavshedspligt.

Men den er jo ikke meget værd hvis du møder din parterapeut på gaden mens du går sammen med en veninde og terapeuten hilser inderligt på dig og spørger hvordan det går.

Tavshedspligten skal omfatte både de følsomme oplysninger som I taler om, men også det, AT I taler sammen.

 

Parterapeuten skal være upartisk

Én af de ting, som mange frygter ved at gå til parterapeut, er at få at vide at man er forkert på den eller måske ligefrem at blive kritiseret (og hvis man føler at man får meget kritik hjemme, er det jo ikke just tiltrækkende at skulle et sted hen og få dobbelt op på kritik og bebrejdelser).

Din terapeut skal arbejde for den “sag” som I kommer med og altid være upartisk.

Det handler aldrig om hvis skyld det er.

En relation er en dynamik – og vi har alle hver især  ejerskab for vores egne følelser, tanker og adfærd.

Derfor skal forudsætningen altid være, at I gør det bedste I kan.

Jeg tror personligt på, at vi alle har gode intentioner, men nogle gange kan vi komme til at handle uhensigtsmæssigt.

Ingen bliver bedre af skæld-ud, skyld og bebrejdelser.

 

I skal føle jer trygge

Det skal være trygt og I skal begge føle jer oprigtigt hørt og mødt og accepterede.

Hvis du gang på gang skal huske din terapeut på hvem du er og hvad jeres udfordringer er, er han eller hun ganske enkelt ikke engageret og nærværende nok.

Du skal føle dig som mere end et nummer i rækken.

Du er mere værd.

En god parterapeut forstår den følelsesmæssige smerte I oplever.

Vælg en parterapeut som lytter autentisk til dig og til jer – ikke en, der tror at han eller hun har svaret med det samme. Din terapeut skal være nærværende og have forståelse, for det er jo jer og jeres følelser der er i fokus.

En god parterapeut mærker med det samme stemningen mellem jer, når du får en klump i halsen eller hvis én af jer reagerer næsten umærkeligt med kropssproget. Og er tilstede sammen med jer i det, som er vigtigt og svært.

Én måde at opdage om en terapeut er den rette for jer er at ringe og få en kort introsamtale.

Så mærker du med det samme, om han eller hun kan hjælpe jer.

 

En god parterapeut har både personlig og faglig erfaring

Det kan være besnærende at vælge en billig parterapeut, men dine penge og din tid er bedre investeret hos en der har både livserfaring og som er fagligt velfunderet med fx. alsidige uddannelser, så han eller hun kan se flere sider af sagen.

I skal jo ikke gå i terapi for evigt. Det skal være et afsluttet forløb, hvor I bl.a. lærer at håndtere eventuelle fremtidige svære situationer.

For at ændre mønstre hos jer, er det både vigtigt at I får øje på de mønstre men også får hjælp til at bryde mønstrene.

At I både får en forståelse for, hvad der foregår ubevidst mellem jer (I er jo ikke bevidst på kant, vel?), hvorfor det opstår og hvordan I arbejder med det i jeres hverdag.

En erfaren terapeut har prøvet det meste og kan se igennem overfladen og hurtigt komme ind til sagens kerne.

Derfor kan det være vigtigt at få metoder eller “redskaber” med hjem så I netop IKKE skal gå i parterapi i evigheder.

Mine par er som regel hos mig 5 gange. Med en opfølgning fx. 1 år senere.

 

Vælg parterapeut der kan “se” jer

Hvis vi levede livet i fuld bevidsthed, havde vi formentlig meget få problemer.

Faktum er, at de udfordringer som vi løber ind i når det gælder kærlighed og nære relationer har dybe rødder tilbage i vores barndom og de såkaldte ubevidste overlevelsesstrategier.

Den forståelse skal jeres parterapeut have.

Så han eller hun kan stille de rigtige spørgsmål, der kommer ind til sagens kerne.

I har formentlig prøvet at løse problemerne selv i et længere stykke tid.

Nu skal I have en, der kan hjælpe jer med at se sammenhængen og hvorfor I reagerer som I gør – og forstår alt det usynlige, der sker imellem jer og hvorfor de uheldige dynamikker opstår.

Én der kan sætte ord på følelserne og oversætte det, du oplever så også din kæreste forstår det.

 

Vælg en parterapeut som er direkte

Nogle gange kan sandheden eller visse sider af os selv svær at se i øjnene.

Vælg en parterapeut der både er empatisk og ærlig.

Du er ikke interesseret i en, der taler dig efter munden eller som pakker de ubehagelige ting ind.

Du er her for at udvikle dig. For at finde gaven i konflikten eller løsningen på jeres udfordringer.

En dygtig terapeut ved hvad du har brug for.

 

Vil du vide mere?

Skriv til mig på hello@christiane.nu eller ring 61 700 777.

Så hjælper jeg dig og jer videre.

 

I al kærlighed, 

Din Christiane ❤️